Erfaringer fra Veje til Vildnis

Blomsterengen 2020 - erfaringer

Opdateret: feb. 3

Vi vil nu gøre status for året 2020. Hvad har vi gjort af erfaringer og hvilken naturpleje har vi lavet. Blomsterengen hedder sådan, da vi her har flest blomster og fokus på at lave et stykkemark om til blomstereng. Vores informationsskilt står på blomsterengen, og der er også et skilt fra Vilde bier i Danmark om pollen og nektar, så kig forbi :).


Blomsterengen er som bekendt blevet til ved at lægge næringsfattig grus oven på en næringsrig jord. Der er lavet to striber med forskellige frøblandinger, resten er kommet frem af sig selv. Der er derfor 3 forskellige områder, som nu i praksis er blevet til 4.

I foråret groede det hele flot frem, og det blev ekstra tydeligt i år hvor der er sået, og hvor næringsfattig jorden er de forskellige steder. Det blev udgangspunktet for vores plan for naturpleje.


  1. Begge striber med tilsåede blomster, er med frø doneret af Odsherred Bi-gruppe, som havde en rest. Den ene frøblanding; Dansk vildeng (uden græs), blev brugt på den stribe yderst mod vejen. Her er cikorie den altoverskyggende i år. Også blodkløver og foddervikke har vist sig, men har ikke været dominerende på noget areal. Slåning af arealet blev planlagt, så cikorierne kunne nå at sprede frø. Det er spændende hvor mange der kommer næste år og hvor og hvor meget de har spredt sig. Vi håber der kommer lidt færre, så det giver lys til andre arter også.

  2. Den anden stribe der er tilsået, pryder stadig med lidt morgenfrue, vild gulerod, viol, og katost, men det er også nogle af de hjemmehørende arter der naturligt selv er kommet til området, så forskellen er her ikke så stor. Dog står blomsterne mere tæt, og der er færre græsarter.

  3. På området der har fået lov at stå, ses nu stor forskel. Forskellen ligger sandsynligvis i hvor tykt lag grus der er lagt og dermed hvor meget næring der er i jorden. Desværre ved vi ikke hvor tykke lagene er, men det er tydeligt at der er flere vilde næringsfattige hjemmehørende blomster på området med tykt lag grus og flere Bynke, tidsler og græsser hvor laget er tyndt.

Fordi området i praksis er blevet til 4 små forskellige områder, to af dem tilsåede, er naturplejen differentieret. Der er slået en ekstra gang midt på sommeren på området med flest næringselskende arter. Dette for at undgå at de næringsglade arter kastede frø, og for at fjerne den næring der er i den afslåede biomasse. Det betød i øvrigt at der kom mere lys til bare områder, som igen giver bedre vilkår for arter der ikke er så kraftige.

Hele området blev siden slået i efteråret. Begge gange blev biomassen fjernet, for at fjerne dens næring. Det er målet at holde området næringsfattigt, så vilkårene for de arter der ikke tåler så meget næring forbedres. Arterne vi har set i år er blandt andet: vild gulerod, kællingetand, hvidkløver, kongelys, alm. katost, kornblomst, storkenæb, bynke, horsetidsel, flerårig lathyrus, lancetvejbred, lugtløs kamille og viol.

Til forskel fra 2019 er der altså kommet flere flerårige til og de enårige er gået ned i antal. Området var i foråret 2019 fyldt med lugtløs kamille, valmue og flere pionerarter, og i år ses de flerårige som kongelys, alm. katost, vild gulerod, som ikke er sået, men hjemmehørende arter, blot fremkommet ved at lægge grus oven på land-jord.

Dét er noget alle kan gøre. Men hvis man har en god sandjord som vi har mange steder i Odsherred, er det blot at slå græsset, fjerne den afklippet (det kan med fordel lægges under bærbuske eller træer, da det dækker for ukrudt og giver næring). Jeg har selv gjort det i min have og allerede første år kom der blomster, som jeg lod stå og kun slog græs udenom i løbet af sommeren, så de kunne pryde, kaste frø og give flere blomster. De blev dog slået med le til efteråret og blev rystet godt over det øvrige græsareal, i håb om at hjælpe lidt til med spredningen ;).

Har du god næringsrig lerjord, kan metoden fra projektet hjælpe dig. Eller du kan vælge andre hjemmehørende arter, der godt kan trives i lerjord. Det kunne være merian, mælkebøtter, katost og hjulkrone. Lokale arter kan samles som frø i området, eller der kan købes frøblandinger i mange afskygninger. Odsherreds Bi-gruppe kan være behjælpelige med at rådgive til lokale arter (se under links).

God fornøjelse.

2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

PROJEKTET ER STØTTET AF: 

Aage V. Jensens Fond logo.JPG
Sol og Strand logo sort hvid.jpg

KONTAKT 

Projektvejleder Mie Bonde

Tlf.: 61665256

Mail: vejetilvildnis@gmail.com